Energi og Sol bloggen

Energi og Sol bloggen - Solcelle løsninger til Danmark

Solceller til industri

Skrevet d. 8. januar 2013

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: Erhverv, Store anlægNye regler og Lovgivning, Nettoafregning

Koncept-tegning til Renault

Koncept til solcelleanlæg på Renaults fabrikker i Frankrig. Her med vel-udnyttet parkeringsplads.

El-producerende solcelleanlæg har i forgangne år ikke været betragtet som en god investering for virksomheder, og det af forskellige årsager:

Ingen mulighed for nettoafregning

 – På den gamle ordning fra 2005 var det primært private, der kunne gøre brug af ordningen, med en begrænsning på 6 kW udledt strøm på ethvert givent tidspunkt. Derudover kunne man opsætte fælles anlæg for boligforeninger o.lign., hvor man kunne afregne 6 kW pr. 100 m2 beboelse. Under ordningens regler var der ingen muligheder for, at virksomheder kunne få del i den års-baserede nettomålerordning.

Overproduktion sælges til 60 øre pr. kWh

 – Uden adgang til nettoafregning, var virksomheder tvunget til, at sælge deres overskudsproduktion til kun 60 øre pr. kWh de første 10 år, og 40 øre pr. kWh derefter. Det var ikke muligt at gemme strømmen, og dermed opnå samme fordel som private, hvor strøm fra sommerhalvåret kan bruges kvit og frit i vintermånederne.

Egetforbrug og anskaffelsessum er afgørende

Solcelleanlæg til erhvervsmarkedet kan være mange ting. Er det en virksomhed som huses i en almindelig bygning med tegltag, så kan udseendet være en vigtig faktor i udformningen af anlægget, hvorimod solceller i et industrikvarter ikke nødvendigvis behøver samme fokus på, om panelerne skæmmer bygningen.

Generelt må det siges, at anskaffelsessummen er meget afgørende for, om et solcelleanlæg til en virksomhed, uanset type, bliver en god forretning. Mindst ligeså vigtigt er det, at virksomheden får afklaret hvor meget strøm der forbruges, på forskellige tidspunkter af døgnet, såvel som på forskellige tidspunkter af året.

Hvis man eksempelvis dimensionerer et anlæg, som ved vinterproduktion kan dække hele ens behov, så ender man op med et anlæg, der producerer langt over behovet i sommermånederne. Det resulterer i et stort overskud af kilo Watt timer, som sælges til kr. 1,30 pr. kWh; ikke nogen dårlig rate, men den slags overproduktion kommer som regel med et større og dyrere solcelleanlæg, og den overdimensionering resulterer i en betydelig længere tilbagebetalingstid.

Ferrari Fabrik i Italien med solcelleanlæg

Motor-fabrik i Italien tilhørende Ferrari. Massivt solcelle-beklædt tag-areal, til delvis dækning af bygnings årlige el-forbrug.
Omtrentlig årsproduktion: 215.000 kWh

Grimme industri-anlæg er billigere

Solcellepanelers udseende svarer som regel meget godt til, hvor meget man har givet for dem. Monokrystallinske paneler, med sort ramme, sort baggrund, røgfarvet glas osv., koster alt andet lige en del mere, end paneler med aluminiums-farvet ramme og baggrund, med blå multi/polykrystallinske celler. Sådanne paneler på et rødt tegltag er alt andet end kønt, og generelt er panelerne ikke noget, der pryder særlig mange bygninger på en positiv facon, hvorimod de sorte stilrene monokrystallinske er at foretrække, hvis man går op i anlæggets udtryk, og samspil med omgivelserne.

Det er her solcelleanlæg til industri har en fordel, ligesom til landbrug og lignende, ved det at kravene til udseende er nær ved ikke eksisterende. Hvis to nabo-bygninger i et industrikvarter beslutter sig for, at opsætte solcelleanlæg med hver deres utiltalende blå og hvide paneler, så er skaden på bygningens æstetik som regel til at overse. Det kan være 30 graders stativ-monterede paneler, stående på et fladt tag, fuldt synlige fra omkringliggende bygninger og veje, uden at der vil komme klager fra folk, over ødelæggelsen af nabolagets skønhed.

Det er derfor en oplagt mulighed for en industriel virksomhed, i de rigtige omgivelser, at få opsat et billigt solcelleanlæg med høj effektivitet, uden ekstra omkostninger grundet udseende.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.