AC/DC-relæ

Solceller til erhverv – rideskoler og ridehaller

Skrevet d. 15. januar 2013

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: ErhvervNye regler og Lovgivning

Store åbne vidder og bygninger med masser af tagplads. Der skal ikke meget omtanke til, før man kan se den gode idé i, at anskaffe sig et solcelleanlæg til en rideskole eller ridehal. Der er flere gode forudsætninger man kan tjekke af, i forhold til opsætning af solceller.

Stabilt konstant forbrug af strøm

Der er ikke de store udsving i forbrugsmønstret når man snakker faciliteter som rideskoler- og haller. Solcellers daglige produktion skal udnyttes bedst muligt, og et konstant forbrug af strøm fra solen står op, til solen går ned, udgør et solcelle-potentiale.

Flere fordele

Det er ofte logistikken der på forskellige måder er udfordringen ved solcelleanlæg, men montageforholdene omkring virksomheder som rideskoler, såvel som landbrug, betyder nem adgang og gode montageforhold. Det rent finansielle er sådan set på plads – med nettomålerordningens afgiftsfritagelse hænger økonomien fornuftigt sammen i forhold til tilbagebetalingstid, så længe man sørger for, at få anlægget dimensioneret ordentligt.

 – Delvis dækning af virksomhedens årlige strømforbrug

Vi sørger selvfølgelig for, at dimensionere anlægget på en måde så det kan dække så meget som muligt af årets forbrug af el, uden at overproducere og skulle sælge for meget til el-selskabet.

 – Sikker og solid investering i fremtiden

Solceller er noget nær en risiko-fri investering, og det er efterhånden blevet lidt af en sjældenhed i dagens Danmark. Strøm-producerende miljørigtige solceller, med 25 års garanti og en estimeret levetid på omtrent 40 år. Det bliver ikke meget mere sikkert end det; regnestykket set over 5 år er godt, over 10 år er virkelig lukrativt, og set over 25 år med 80% ydelsesgaranti er solcelleanlægget for længst blevet en fantastisk forretning. Selv med faste betalinger til services som overvågning og periodisk rengøring, og en variabel omkostning ved skift af inverter, så holder tallene stadig vand.

 – Kan integreres i de fleste bygninger

Skråt tag, fladt tag, facade, jord etc. etc. Det er efterhånden svært at nævne en overflade man ikke kan montere solceller på. En stald, ridehal eller lignende er perfekt, fordi der er store tag-flader med homogene hældninger, så man relativt nemt kan dimensionere det rigtige anlæg.

 – Ren, grøn energi

Ej at forglemme den miljørigtige løsning som solceller er. De næste ca. 40 år sidder panelerne og lægger strøm ud på elnettet, og det uden afbrænding af kul, gas og olie. Grøn energi, hvis eneste Co2 udledning sker i produktionsøjeblikket og i transporten, og den mængde Co2 er tjent hjem inden for første år.

Det er svært at argumentere imod

Det er muligt, at elselskaberne på et tidspunkt vil gøre alvor af deres tidligere udstukne trusler, og lægge en mindre afgift på solcelleejernes el-regning, uanset om det så er privat eller erhvervsmæssigt ejede anlæg; og skulle en sådan afgift være på vej, så er det stadig ikke noget der kan rokke ved den gode økonomi i anlægget. Set med virksomhedsøkonomiske briller giver det god mening, at investere i solceller.

I kan kontakte os her, enten på skrift eller telefon, og få en uforpligtende samtale om muligheder og økonomiske fordele ved solceller.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.