Solceller til erhverv – et nyt marked åbnes

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: Erhverv, Nye regler og Lovgivning, Nettoafregning

Med introduktionen af de nye regler, er det lykkedes for klimaministeren, at få sat en solid stopper for solceller til private. Med undtagelse af små anlæg under tidligere omtalte nær-perfekte forudsætninger, så er der ikke længere meget fidus i solceller for privatekundemarkedet som helhed.

Men når en dør lukker, åbnes en anden, og det må siges at være tilfældet her. Hvor man på den gamle nettomålerordning ikke kunne blive tilmeldt som erhvervskunde  så er der nu åbnet op for virksomheder, som på den nye ordning kan nettoafregne på samme vilkår som private. Ordningen er nu timebaseret i stedet for årsbaseret, hvilket gør det nødvendigt at lave grundige beregninger for, hvor stort et anlæg man bør anskaffe sig, i forhold til hvor stor en del af den øjeblikkeligt producerede strøm man har mulighed for at bruge.

Virksomheder bruger strøm når solcellerne producerer

Det er egentlig ganske enkelt. Solceller producerer strøm om dagen, private bruger strøm om aftenen. Der er ikke noget særligt godt samspil mellem solceller og private, når der ikke længere er mulighed for den årsbaserede nettoafregning, hvor produktionen fra dagtimerne i august kan bruges til at lave flæskesteg juleaften. Den nye timebaserede nettoafregning er i bund og grund en måde at fjerne nettomålerordningen på, uden at blive beskyldt for løftebrud, for teknisk set eksisterer den stadig væk.

Virksomheder derimod har langt størstedelen af deres strømforbrug liggende om dagen, hvor solceller også producerer strøm, og har dermed mulighed for, at forbruge en langt større andel af strømmen ved selve produktionstidspunktet. Ikke nok med det; i stedet for, at afhænde eventuel overskudsproduktion til el-selskabet til kun 60 øre pr. kWh under de gamle regler for virksomheder, så får man nu en fast sats på 130 øre pr. kWh for anlæg etableret i 2013. Dette er en sats, som fastholdes ti år ud i fremtiden, uanset eksterne markedsforhold.

Dermed sagt, at hver gang man bruger en kWh man selv har produceret, så har man sparet den direkte markedspris for en kWh på forbrugstidspunktet, og alt det man ikke forbruger får man stadig 130 øre pr. kWh for.

Gode forudsætninger for solceller til erhverv

Det giver alt andet lige yderst fornuftige beregninger, så længe anlægget er dimensioneret på en måde, så det bedst muligt kan dække så meget af virksomhedens behov som muligt, uden at skulle sælge alt for meget overskudsstrøm til el-selskabet. Egetforbruget er altafgørende for økonomien i anlægget, og det kræver grundige beregninger, baseret på saglige forudsætninger, i sammenhold med hvad man forventer sig af anlægget.

Der er hverken krav til størrelsen eller typen af virksomhed. Har man et el-forbrug, har man grundlag for et fornuftigt regnestykke med et solcelleanlæg. Den nye ordning åbner selvfølgelig op for store anlæg på jorden eller på fladt tag med aluminiumsstativer, men den åbner ligeså meget op for tagmonterede anlæg på f.eks. et mindre kontor-hotel, en automekaniker, eller en hvilken som helst anden virksomhed, hvor der er et betragteligt el-forbrug i dagtimerne.

Nordens største solcelleanlæg

Topdanmark var med på bølgen i 2012, og fik d. 17. august indviet nordens største solcelleanlæg, monteret på taget af hovedsædet i Ballerup. Med en stor andel af anlæggets produktion gående direkte til bygningens øjeblikkelige forbrug, så er økonomien i anlægget givetvis ganske fornuftig, selvom der kun gives 60 øre pr. kWh for overskudsproduktion.

Det er sådanne eksempler, som med den nu forhøjede betaling pr. solgt kWh p å130 øre, gør, at virksomheder i det mindste bør undersøge muligheden for, at få et solcelleanlæg sat op. Om det så er på tag eller på jord, om det skal være sorte mono eller blå polykrystallinske, så er 2013 det bedste år for erhvervs-ejede solcelleanlæg vi har haft i Danmark, og med den nuværende femårsplan bliver det ikke umiddelbart bedre fremover.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.