AC/DC-relæ

Solceller til erhverv – gartneri og planteskoler

Skrevet d. 11. januar 2013

af Mikkel Danholm Albrechtsen Kategorier: ErhvervNye regler og Lovgivning Solceller på drivhus Du studser måske lidt over, hvorfor der specifikt skrives om solcelleanlæg til gartnerier, planteskoler og drivhuse. Det er ikke fordi der er store økonomiske fordele for netop den type virksomheder, eller at deres forbrug er voldsomt meget større end så mange andre erhvervstyper. Den fokus på nogle virksomhedstyper bunder i, at det ganske enkelt er enten smart og pladsmæssigt fornuftigt at placere solcellerne på netop den virksomheds bygninger/grunde, eller at der er gode metoder til integrering af anlægget i f.eks. en af bygningerne, enten på facaden eller på taget.

Man kan godt kaste solceller på et glashus

Dermed ikke sagt man skal lobbe 25 kilos solcellepaneler op på sit drivhus, men man bør derimod overveje, hvorvidt el-producerende solceller kunne integreres i glaskonstruktionen. De integrerbare solceller har flere fordele:  – Rimelig effektivitet Effektiviteten er en smule dårligere end de gængse solcellepaneler. Der er lidt mere spildplads, effektiviteten er en smule ringere, afkølingen er en smule dårligere end frit monterede anlæg, og glasset reflekterer mere sollys, medmindre det er glas af høj kvalitet og med meget lavt jernindhold. Alt i alt snakker man effektivitetsprocenter, som ligger små 30-40% under standard, og derfor producerer cellerne selvfølgelig en del mindre end et ordinært tag- eller jordmonteret anlæg. Det kan dog være en lav pris at betale, æstetikken i anlægget taget i betragtning.  – Uudnyttet tag- og facadeplads Tagplads på drivhuse er generelt ikke brugt, men det er sandsynligvis langt fra alle konstruktioner der kan holde til solceller, integreret eller ej, og det er også en yderst besværlig og omkostningstung omgang. Glasfacader er dog mere medgørlige, nemmere at arbejde med og komme til, så det kan være en mulighed, hvis man har en sydvendt og velegnet facade.  – Afskærmer mængden af indfaldslys Glaspartier med integrerede solceller bruges bl.a. i kontorbygninger, hvor man f.eks. kan planlægge anlægget således, at det slipper 40 % lys ind. Selve solcellerne implementeres i glasset, og kan enten fungere som et grovmasket filter der lukker lys ind mellem cellerne, eller som gennemsigtige solceller, hvor panelerne har en fastsat gennemsigtighed, f.eks. 30 %. I et drivhus kan det være med til, at afskærme solens stråler, og muligvis dermed bidrage med en yderligere funktion. I almindelige vinduespartier kan det afhjælpe overophedning i løbet af sommeren, og skabe et bedre indeklima, samtidig med det producerer strøm.

Jord-monterede anlæg fungerer

Det er muligt, at ens drivhus-tag ikke kan holde til de integrerede solceller i glaskonstruktionen, og det er heller ikke sikkert, at glas-facaden er passende af forskellige årsager (blokeret, skygget, anvendt etc.). Her kan man så passende benytte sig af de stativ-monterede anlæg, hvis man har pladsen til det. Her kan man også benytte sig af de billigere og mere effektive regulære solcellepaneler, så længe man har pladsen til det. Der findes utallige løsninger til jord-montage, fra nedgravede plader og beton-fundamenter, til stativer der står fast grundet ballast, ofte i form af fliser. Løsningen med ballast kan være en præferabel løsning i et gartneri eller planteskole, da fliser eller lignende ballast muligvis allerede er til stede.

Skræddersyede løsninger

Vi tilbyder flere forskellige løsninger, alt efter hvilket scenarie vi står overfor, og selvfølgelig også hvad dine behov og forventninger til anlægget måtte være. Kontakt os her, for at høre mere om jeres muligheder for udnyttelse af solenergi. Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.