AC/DC-relæ

Snerydning af solceller

Skrevet d. 5. februar 2013

af Henrik Vester Kategorier: RådgivningGenerelt Der er ikke så meget at diskutere, når det kommer til sne og solceller. Hvis panelerne er dækket af sne, så er der ingen produktion. Det er desværre i skrivende øjeblik sæson for snevejr, og det fører jo unægtelig til, at man kan få sat sin el-produktion på standby i op til flere uger.

Solcellernes hældning betyder meget

Der er sat solcelleanlæg op i alle mulige afskygninger i løbet af de sidste par år, med alt fra 0-90 graders hældning. Det siger jo sig selv, at har man monteret solceller lodret på en facade, så kommer der ikke til, at samle sig sne på dem, og har man dem monteret på et tag med over 35 graders hældning, så er der god mulighed for, at sneen glider ned af sig selv. Har man derimod sit anlæg monteret på f.eks. et bungalow-tag med 10-15 graders hældning, så vil der meget nemt samle sig sne på panelerne, som ikke umiddelbart forsvinder af sig selv før det bliver tøvejr. Her kan man så, med en lille indsats, hjælpe sig selv til en mere profitabel årsproduktion.

Sådan kunne man gøre…

Fire fifs til snerydning af solceller;

1. Køb en langskaftet sneskovl beregnet til snerydning på hustage

De fås i mange forskellige længder og typer, med stærkt varierende priser. Det er ekstremt vigtigt, at man anskaffer sig et snerydnings-aggregat  som ikke skraber mod panelerne, så der opstår ridser. Bløde gummikanter eller tykke bløde børstehår skal der være, så ’sneskovlen’ let kan glide hen over cellerne, uden at påføre skader.

2. Varmegitter/varmekabler

Er man ikke så meget til det manuelle arbejde, så kan man forsøge sig med opvarmede kabler eller gitre, som opsættes på en måde, så det ikke er til æstetisk gene, samtidig med, at det ikke blokerer noget for solcellerne. Jeg kan ikke anbefale denne løsning, da det koster penge at opvarme kabler/gitter, og selve opvarmnings-apparatet vil skulle udskiftes ofte i forhold til solcellerne.

3. Gør-det-selv tag-sneskovl

Er man lidt fiks på fingrene, kan man konstruere sin helt egen version af en tag-sneskovl – og så kan man få den i lige præcis den længde man gerne vil have den. Man kan f.eks. indkøbe et vist antal meter elektrikerrør på en små 25mm tykkelse, og så afmontere et hoved fra en sneskovl, og skrue røret på, så det kommer til at virke som et skaft.

4. Lad det smelte

Vi gemte den nemme løsning til sidst. Vintermånederne i Danmark er generelt ikke særlig solbeskinnede, og mængden af indstråling fra solen selv på en frostklar dag, er noget begrænset. Alt efter hvor meget sne der ligger, så er man nød til at gøre op med sig selv om det er tiden og kræfterne værd, at feje sne af cellerne. Hvis værdien af produktionen ikke kommer til at udgøre meget mere end et par hundrede kroner om året, så kan man jo læne sig tilbage og bare acceptere, at der forsvinder lidt kilo Watt timer de få dage om året, hvor der rent faktisk ligger massivt snedække i Danmark. Det er helt op til ejeren, om han eller hun mener det er værd at bruge tid på. Hvis man allerede gør sine solceller rene omkring forår eller efterår, så kan man jo ligeså godt rydde sneen på de klare vinterdage.

Er det relevant for solceller til erhverv, eller kun for private?

Det er sådan set endnu mere relevant for et stort solcelleanlæg til erhverv, at sørge for snerydning hvis der skulle samle sig driver på, eller ved, solcelleanlægget. Det er uforholdsmæssigt mange kWh man går glip af med et 400 kWp anlæg, når man sandsynligvis ville kunne rydde sneen væk ganske hurtigt og effektivt. Har man f.eks. valgt at få solceller til sit landbrug, og de står monteret på jorden, så kunne man, f.eks. med en serviceaftale hos Energi og Sol, bestille en snerydning, hvor panelerne samt området omkring dem, bliver ryddet for sne.

Hvad man ikke skal gøre

Skylle sneen af med vand. Koldt eller varmt, så er det bare en skidt idé. Generelt er det en skidt idé, hvis ens celler køles hurtigt ned, eller varmes hurtigt op, da selve aluminiumsrammen udvider sig og trækker sig sammen med hvert temperatur-skift. Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.