Små solcelleanlæg kan stadig betale sig

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: Små solcelleanlæg, Nettoafregning

2, 2½ eller 3 kWp solcelleanlæg. Generelt har små solcelleanlæg ikke været voldsomt populære på det danske marked, hverken for erhverv eller for private. Med nettomålerordningen, der med de gamle regler tillod årsbaseret nettoafregning, var det optimalt, at sætte et solcelleanlæg op, som kunne dække husstandens årlige forbrug. Dermed kunne man bruge strømmen når man havde brug for den, hvilket vil sige om aftenen/natten, uden at tænke på ekstra omkostninger eller gebyrer/afgifter.

Med skiftet fra årsbaseret til timebaseret afregning betyder det, at solcelleanlæg tilpasset husstandens forbrug nu vil lægge omkring 75-85% af den producerede strøm ud på el-nettet, og sælge den til 1,30 kr. Ikke nogen fordelagtig pris, når de 75-85% solgte strøm senere skal købes tilbage når der bliver behov for den, og det til markedspris plus afgifter, aktuelt omkring 2,20 kr.

Hvorfor små anlæg?

Nøglen til et godt regnestykke med et solcelleanlæg under de nye regler er, at man selv kan bruge det meste af strømmen. Det er nærmest umuligt med et 6 kW anlæg, men med et 3 kW, eller måske endda kun et 2 kW solcelleanlæg, bliver det pludselig muligt at vende forbrugs- og salgstal. Hvis man kan forbruge 75% eller mere af sin producerede strøm, så begynder økonomien i anlægget pludselig at se bedre ud. Med en reel besparelse på 2,20 kr. pr. kWh, vil man kunne tilbagebetale anlægget indenfor en overskuelig periode. Der er derudover flere fordele ved de mindre anlæg:

Kræver mindre tagplads

 –  Antallet af kvadratmeter på taget er tit en begrænsende faktor, og kan resultere i et anlæg der ikke kan tilfredsstille ens behov, da det ikke dækker ens nuværende, eller forventede, el-forbrug. Med et mindre anlæg er det selvfølgelig meget nemmere, at finde plads til, og ikke kun det; det bliver også nemmere at lave et pænt og æstetisk tilfredsstillende anlæg, som ikke fylder hele taget.

Nemmere at placere og montere

 – 16 paneler er selvfølgelig meget nemmere at montere, end 24 eller 30 paneler. Det gør det hurtigere og/eller billigere at udføre montagearbejdet, og man skal bruge mindre monteringsudstyr. Det bliver også nemmere, at placere anlægget det sted på taget hvor der er mindst skygge, så der ikke er enkelte paneler, eller måske hele strenge, som falder i skygge i løbet af dagen.

Mindre investering

 – Den samlede investering er betydelig mindre til at begynde med; færre solceller, mindre inverter, færre arbejdstimer, mindre monteringsgrej. Alt sammen bidrager det til, at det bliver en mere overkommelig investering – f.eks. 75.000 i stedet for 120.000.

Tilbagebetalingstiden

Det er ikke specielt let, at udregne hvor lang tid det vil tage, før solcelleanlægget er betalt fuldt ud. Problemet er specifikt, hvor meget af den producerede strøm, som producenten selv kan bruge. Energistyrelsens rapport fremlagde 40% egetforbrug som en passende del, når der var tale om et anlæg tilpasset husstandens årsforbrug. Det har senere vist sig at være en grinagtig upræcis repræsentation af sandheden som ikke holder vand. Det er nærmere halvdelen, nemlig 20%, man kan forvente en almindelig husstand bruger af produktionen, hvilket er sigende for vores forbrugsmønster; Om sommeren producerer solceller meget, og vi bruger lidt. Om vinteren producerer de lidt, og vi bruger meget.

Selv med 40% egetforbrug, så vil tilbagebetalingstiden stadig ikke være i nærheden af, hvad den var på den gamle ordning. Et anlæg, der med årsbaseret nettoafregning var betalt tilbage på 5-6 år, vil nu være betalt tilbage på 10-12 år. Her snakker vi optimal placering, god taghældning, 100% finansieret af egne midler, og ingen grimme skygger henover solcellerne. Med de mere realistiske 20% egetforbrug, nærmer vi os tilbagebetalingstider på 14-15 år. Med en mindre end perfekt lokation, og anlægget helt eller delvist lånfinansieret, så når vi op omkring 17-18 år, før anlægget er betalt tilbage.

Et mindre anlægs potentielt høje egetforbrug gør, at man kan opnå tilbagebetalingstider omkring 10 år, måske endda under 10 år, alt efter hvordan el-priserne udvikler sig.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.