Ordliste – fagtermer omkring solceller

Energi og Sol på Facebook

 

 

ORDLISTE

 

Der er mange tekniske beskrivelser og fagtermer der bliver kastet rundt i branchen, særligt omkring de forskellige produkter vi tilbyder er der fag-termer, som kan virke en smule intetsigende.

Denne liste er et forsøg på, at give rationelle og forståelige forklaringer af de forskellige beskrivende ord og vendinger, man kan komme ud for, både her på siden og på sider om solceller generelt.

 

Invertere (vekselrettere)

Fronius Agilo

Fronius inverter, model: Agilo 100.0-3

Beskyttelsesgrad

Effektivitet

Faser

Indbygget COM-modul

Inden- og udendørs placering

Indgange

Kapacitet

MPP-trackere

Positivliste

Standard-garanti

Støjsvag

Tilkøbs-garanti

Transformer

 

COM-modul

Fronius Kommunikationsmodul

Indstikskort til Fronius inverter til overførsel af produktionsdata

Ethernet-input

Hukommelse

Intern/Ekstern

Trådløs

USB-input

 

 

 

Generelt om solceller

 

Aluskinne / Montageskinne

Bypass-diode

Inverter

Mono-krystallinsk

Nettoafregning (Nettomålerordning)

PVSol

Regnskabsmæssig metode

Skematisk Ordning

Solcelle

Solcellekabel

Solfanger

STC (Standard Testing Conditions)

Tilskud til solceller

Wafer

Watt time

Watt peak

 

 

Green bar

 

 

Invertere (vekselrettere)

 

Beskyttelsesgrad

Alle elektriske apparater skal have et IP-nummer, for at klassificere enhedens beskyttelsesgrad. IP står for Ingress Protection, og det dækker over hvor modstandsdygtig enheden er overfor genstande, og overfor vand.

De to tal skal læses hver for sig; det første ciffer bestemmer, hvor store ting man kan stikke ind i enheden, i forhold til genstande og kropsdele. 0 er helt ubeskyttet elektriske kredsløb, og 6 er støvtæt. En stikkontakt vil ofte være IP 20, hvilket betyder den er beskyttet mod indførsel af fingre, men ikke f.eks. skruetrækkere.

Det andet ciffer bestemmer, hvor resistent enheden er overfor vand. 0 er fuldstændig ubeskyttet elektronik, og 8 er et ur til dybvandsdykning, helt vandtæt. Stikkontaktens IP 20 betyder som bekendt, at der ikke må så meget som bare dryppe vand ned i den.

En inverter fra Fronius er IP 54, hvilket betyder den har god beskyttelse mod støv og mod alle størrelser genstande, såvel som beskyttelse mod kraftig regn og vandsprøjt.

 

Effektivitet

Enhedens effektivitet er afgørende for, hvor meget strøm inverteren rent faktisk får ud af den mængde, som solcellerne producerer. Vi bruger den justerede europæiske effektivitetsprocent, når vi sammenligner invertere, således vi har et godt grundlag for, at vælge den mest effektive inverter.

 

Faser

I Danmark har vi tre-faset 230 volts strøm i kontakterne – det er et særdeles vel-fungerende el-net, og det bestræber vi os på at bibeholde. Derfor har vi stærkstrømsbekendtgørelsen, som bl.a. dikterer hvorledes man må tilslutte el-producerende apparater til el-nettet.

Invertere udgiver strøm på enten en, to eller tre faser – hvis inverteren har en eller to faser, så må den ikke levere stærkere strøm end 16 ampere, da forsyningsnettet så kan blive forvrænget, og dermed give en ustabil el-forsyning. Det er derfor invertere med kun én fase ikke må have mere end 3,68 kW kapacitet, da de ellers overstiger 16 A.

Har inverteren derimod tre faser, er der ingen begrænsninger for, hvor stærk strøm den må levere, hvilket er grunden til alle de store godkendte invertere er tre-fasede.

 

Indbygget COM-modul

Et COM-modul er det ’kort’, som man installerer i inverteren, for at kunne tilslutte en USB- eller internet forbindelse, således man kan aflæse produktionstal og kurver på sin computer. Nogle invertere kommer fra fabrikken med COM-modul allerede indbygget, og andre har det som et tilvalg.

Dette har dog intet at gøre med selve displayet på inverteren, som altid kan aflæses manuelt, uden tilkøb af ekstra udstyr, men med færre muligheder for lagring af produktionsdata.

 

Inden- og udendørs placering

Hvorvidt inverteren kan placeres udenfor, uden vind og vejr påfører enheden skade. Placeringen af inverteren er ofte et velovervejet punkt på dagsordenen – på den ene side skal man helst kunne komme til den, og på den anden side vil man gerne have den af vejen, så den ikke springer i øjnene.

De fleste invertere i dag kan tolerere regn og vandsprøjt, samt er resistente overfor støv-partikler, så der er nærmest ikke det sted de ikke kan sidde.

 

Indgange

Antallet af indgange på inverteren varierer fra model til model, som regel afhængig af inverterens størrelse. Det sætter en begrænsning for, hvor mange strenge man kan tilslutte inverteren, uden at skulle til at parallelkoble strenge.

De fleste invertere har tilstrækkelige indgange til, at håndtere den effekt (Watt), som den er sat til, at kunne håndtere.

 

Kapacitet

Kapaciteten på vekselretteren (inverteren på moderne dansk) angives i kW, og er den vejledende effekt inverteren kan håndtere. Man kan som regel uden problemer gå lidt under eller et stykke over, så har man f.eks. en 5,0 kW inverter, så vil man sagtens kunne underdimensionere inverteren, og tilslutte et 4,6 kWp solcelleanlæg.

Man kan også sagtens overdimensionere f.eks. en 3,0 kW inverter, og tilslutte 3,7-3,8 kWp solceller. Det kræver, at man har styr på, hvor stor spænding (Volt) der bliver kørt igennem inverteren, da vi på ingen måde kan anbefale, at man overdimensionerer på spændingen.

 

MPP-trackere

Maximum Power Point Trackere, er en måde hvorpå inverteren kan maksimere sit energi-output, ved at tilpasse den tilførte strøm og spænding således, at solcelleanlægget kan producere så godt som muligt, på trods af omgivelsernes påvirkninger.

Invertere bliver i dag produceret med en, to eller tre MPP-trackere, og det er generelt en god ting at have flere MPP-trackere, hvis man har sit anlæg monteret øst/vest, eller hvis man har mange skyggende elementer.

Med tre MPP-trackere kan anlægget, hvis en af strengene kommer i skygge, justere outputtet fra den streng, samtidig med de andre strenge leverer fuld kapacitet.

 

Positivliste

Energinet.dk’s positivliste over vekselrettere til solcelleanlæg i Danmark, er et løbende opdateret dokument, hvor man kan finde de aktuelle invertere, som er godkendt til brug ved tilslutning af solcelleanlæg. Invertere skal overholde stærk-strøms lovgivningen for, at blive godkendt til brug i Danmark. Det vil sige, at der maks må lægges 16 ampere ud på nettet pr. fase, op til tre fasede invertere, hvor der ikke længere begrænses på ampere, da vores el-net jo netop er tre-faset.

Hele stærk-strøms bekendtgørelsen er blevet konstrueret for, at sikre et stabilt og effektivt forsynings-net, hvor en stor en-faset inverter ikke får lov til, at forvride spændingen på nettet. Et solcelleanlæg med en inverter der ikke er godkendt, er i sagens natur ulovligt, og er derfor ikke muligt at få godkendt til f.eks. nettoafregning.

 

Standardgaranti

Standardgaranti er det antal år, som producenten leverer med inverteren, uden ekstra omkostninger. Markedsstandarden ligger på 5 år, hvor nogle så i stedet tilbyder 6 år, for at differentiere sig på markedet og tilbyde lidt ekstra.

Det er lidt anderledes med solcellerne, da de jo som bekendt har garantier, der ligger omkring 25 til 30 år, og nogle inverter-producenter selv siger deres invertere holder 10-12 år.

 

Støjsvag

Langt de fleste invertere laves i dag så støjsvage, at man ikke vil lægge mærke til larmen fra dem, også selv om man vælger, at få monteret inverteren indendørs. Det eneste tidspunkt hvorpå man rent faktisk kan høre inverteren, er når ventilationen slår til for at køle enheden ned. Dette sker kun meget få timer om året, når solen står i zenith midt på dagen, og luft-temperaturen er høj. Under de forudsætninger, vil blæseren på inverteren gå i gang, og det vil man kunne høre.

 

Tilkøbsgaranti

Hvis man gerne vil langtidssikre sin vekselretter (inverter), tilbyder de fleste producenter, at udvide enhedens garanti, således man har enten 10, 15 eller 20 års garanti i alt på inverteren. Der er sågar nogle producenter, som tilbyder 25 års garanti, således man kan sikre sig, at være dækket hele anlæggets levetid.

 

Transformer

Hvis en inverter-model har ”TL” stående i produktnavnet, så er den sandsynligvis transformerløs. En transformerløs inverter risikerer at generere lækstrøm på DC-siden, hvilket der ikke er risiko for med en inverter, som har indbygget transformer.

Skal man have en transformerløs inverter, så er det påkrævet at man har en PFI-afbryder, det såkaldte AC/DC relæ, som kan håndtere potentiel lækstrøm, og forhindre skader på elektriske apparater o. lign.

 

COM-modul

 

Ethernet-input

Med ethernet-input, er det muligt at overføre data hurtigere og mere stabilt, også over længere afstande. Til forskel fra USB, så kan ethernet-kabler overføre data pålideligt over afstande på et par hundrede meter, uden at risikere tabte eller korrupte data-strømme.

 

Hukommelse

Dataloggeren kan indeholde en vis mængde data, og modulet fra Fronius har nok hukommelse til, at lagre omkring 3 års produktionstal. Vi anbefaler, at man eksporterer sine produktionstal mindst én gang om året, og lagrer dem et sikkert sted, og gerne med en backup på et lagringsmedie et andet sted. Af den grund bør 3 års hukommelse være rigeligt.

 

Intern/Ekstern

Kommunikationsmodulet til ethernet fra Fronius kan nu både fås som et indstikskort til inverteren, og som en boks der ligger ved PC’en, og så forbindes til en USB-port. Det er meget afhængig af hvor langt der er mellem inverter og PC, hvilken løsning der er den bedste.

 

Trådløs

Nogle invertere tilbyder trådløse løsninger, således at inverteren kan overføre data til din PC, uden kabelføring. Det er dog en dyr løsning, og på ingen måde nær så pålidelig som ethernet og USB.

 

USB-input

Hvis man ikke har for langt fra sin PC til inverteren, så kan man med økonomisk fordel vælge, at erhverve sig et kommunikationsmodul med USB-forbindelse, i stedet for muligheden med ethernet. Det er ikke nær så hurtig overførsel af data, men det er stabilt nok, så længe afstanden ikke bliver for lang.

 

Generelt om solceller

 

Aluskinne / Montageskinne

De kommer i mange former, farver, længder, bredder og højder, men fælles for aluskinner er, at de er den absolut mest solide og effektive måde, at montere solcellepaneler på hustage. Faktisk er de generelt gode til at montere hvad som helst på hustage, ikke kun solcelleanlæg, men grundet det boom der har været i branchen, så bliver disse blanke eller sorte aluminiumsprofiler ofte associeret med solceller.

Der findes flere producenter af montageudstyr, og de har alle montageskinner i forskellige bredder, dybder og længder. Nogle tilbyder dem kun i blanke, andre har dem også i sorte, og man kan sågar få special-fremstillet aluskinner i stort set hvilken som helst farve. Leverandører inkluderer navne som HILTI, Würth, Schletter og ClickFit.

 

Bypass-diode

Bypass dioder er en genial opfindelse. Det er kort fortalt en lille boks der sidder bag på solcellepanelet, som ledningerne løber igennem. Hvis der så er et problem med det pågældende panel, så det på en eller anden måde ikke producerer strøm, så sætter bypass-dioden ind. I stedet for, at panelet bliver en bremseklods for hele anlægget, så ’bypasser’, altså forbipasserer, strømmen fra resten af panelerne det fejlslagne panel, og fortsætter hen til inverteren.

Som en julelyskæde hvor en enkelt pære kan sætte hele kæden ud af spil, så gør bypass-dioden, at kæden fortsætter med at lyse, ligesom solcelleanlægget kan fortsætte med at producere.

 

Inverter

Eller vekselretter på godt dansk; inverteren er den enhed, som konverterer solcellernes producerede jævnstrøm, til den mere anvendelige vekselstrøm, som kan bruges i husstandens stikkontakter. Der findes et utal af invertere og inverterproducenter, med forskellige specifikationer og varierende kapaciteter, så det kan være særdeles svært, at finde ud af hvilken model der passer lige præcis ens solcelleanlæg bedst.

Du kan se et lille udpluk af invertere her på siden i inverter indexet.

 

Mono-krystallinsk

Monokrystallinsk panelMonokrystallinsk er typisk den mest eftertragtede solcelle til private, da det er den type solcellepanel, som har det potentielt pæneste udtryk. Navnet dækker over produktionsmetoden, hvor man, lidt ligesom at lave stearinlys, med jævne mellemrum gør et enkelt stykke silicium krystal større og større, indtil man har ét langt krystal.

Af dette krystal skærer man så millimeter-tynde skiver, de såkaldte ‘wafers’, som placeres i selve panelets ramme, hvorefter glasset fastlægges, og panelet færdiggøres. Der går som regel mellem 60 og 120 enkelte solceller til et panel, alt efter størrelsen på waferen, og hvor mange Watt panelet skal kunne yde.

 

 

Nettoafregning (Nettomålerordningen)

Nettoafregning på årsbasis er den ordning, som har gjort det muligt, at kunne investere i solceller, uden at føle man forærer det meste af sin strøm til el-selskabet. Afregning på årsbasis vil sige, at alt den strøm man producerer i løbet af et år som man ikke selv bruger, bliver sendt ud på nettet, hvorefter man kan få den tilbage når man får brug for den, uden ekstra omkostninger.

Det er et genialt concept, særligt i et land som Danmark. Vi har ikke tradition for air condition og andre strømslugende apparater, som står og bruger elektricitet om dagen når solen skinner. Til gengæld har vi masser af brug for el når det bliver mørkt og koldt om aftenen og i vinterhalvåret, hvor solcelleanlægget producerer absolut ingen strøm. Det er her man kan tage alt sin strøm tilbage, som man producerede i sommerhalvåret, uden at blive pålagt afgifter o. lign.

NOTE: Der sker ting og sager i branchen hvad angår nettoafregning, med politiske udmeldelser for og imod forslagene til nye ordninger. Hvor meget ordningen skal skæres ned er endnu ikke klart, men der vil komme ændringer, og vi følger naturligvis udviklingen.

NOTE2: Nettoafregning på årsbasis er ikke længere en mulighed. Den nye nettomålerordning fungerer på timebasis, hvilket mere eller mindre er en alternativ ordlyd af “nettomålerordningen eksisterer ikke længere”.

I stedet for årsbaseret nettoafregning, sælger man nu den producerede strøm til el-selskabet for en fast pris på 1,30 kr., for anlæg etableret i 2013. Dette er en fast pris, som holder de næste 10 år, hvorefter markedsprisen er gældende. Du kan læse mere om de nye regler og lovgivning her på bloggen.

 

Poly-krystallinsk

I modsætning til monokrystallinske paneler, så er poly, (eller multi), krystallinske solcellepaneler, en komplet og uniform krystalmasse, som ikke skal bearbejdes nær så meget, som den monokrystallinske. Polykrystallinske solcellepaneler er som regel kendetegnende ved, at de har en blå/lyseblå overflade, på en hvid eller aluminiumsgrå baggrund.

Det er ikke et særligt eftertragtet panel til privatkundemarkedet, da farverne stikker lidt i øjnene, og på ingen måde ser godt ud op mod f.eks. et rødt tegltag – og det til trods for, at panelet er en del billigere end det monokrystallinske. Det er dog også den mindst effektive paneltype, og den yder færre kWh pr. kWp i de fleste situationer.

Polykrystallinske solcellepaneler er dog god til eksempelvis industri solcelleanlæg, da farvevalget ikke umiddelbart spiller nogen stor rolle i et sådant setup.

 

 

PVSol

Projektudvikling af SolcellerPVSol er et program designet af tyske Valentin Software, som kommer i flere forskellige udgaver; en basic version, en pro version, og expert version, som er den mest avancerede, og den som Energi og Sol kender og benytter sig af. Vi arbejder med PVSol Expert for, at foretage de komplicerede udregninger man skal bruge for, at udarbejde et sobert og overskueligt ydelsesbudget.

Med de rigtige mål og vinkler på huset, kan vi tegne en grafisk repræsentation af matriklen, og derefter placere forskellige fabrikater solceller og invertere på tegningen og udregne den årlige ydelse.

 

Regnskabsmæssig metode

Den mere komplicerede metode, som nødvendiggør en udvidet selvangivelse og ikke lader dig bruge boligjobpakken, men som derimod tillader, at man afskriver 25% af anlæggets værdi om året. Ikke nok med det, så kan man via nye skatteregler, afskrive på anskaffelsessummen plus 15%, dvs. et anlæg til 100.000 kr. der skal afskrives, bliver afskrevet som om det havde kostet 115.000 kr., og giver derfor et højere fradrag.

NOTE: Med det nu vedtagede solcelleforslag, er det slut med regnskabsmæssige metoder og virksomhedsmæssige afskrivninger for private. Muligheden for dette er elimineret, og man kan nu kun bruge den skematiske metode.

 

Skematisk metode

Den såkaldt ‘nemme metode’, som betyder man ikke behøver udvidet selvangivelse, og ikke afskriver på anlægget. Derimod kan man få tilskud til arbejdslønnen via boligjobpakken, som løber til og med 2012, og udgør 15.000 kr. pr. voksne medlem af husstanden.

NOTE: Under de nye regler er dette den eneste løsning for potentielle solcelleanlægsejere, men boligjobpakken er dog ikke i spil længere.

 

Solcelle

 Det er populært at referere til solcellepaneler som ’solceller’, men ordet solcelle dækker sådan set over den enkelte celle, som sidder på rækker i panelet. Solcellepaneler har som regel et sted mellem 60 og 120 celler, de såkaldte ‘wafers’, og det er deres størrelse og effekt, der bestemmer hele panelets endelige størrelse og effekt.

Det er dog generelt accepteret i daglig tale, at solceller lige så godt kan referere til en klynge paneler, eller sågar et helt anlæg, alt efter hvilken sammenhæng ordet bruges i.

 

Solcellekabel

Teknisk korrekt term for standard solcellekabel er kabel af f.eks. 4mm kvadrat, og det anbefales ikke at bruge lavere, da man dermed kan komme ud for store spændingstab. Skal man kable et anlæg til en inverter over 20 meter væk, så bør man også bruge 6mm kvadrat, for at undgå for stort effekttab.

Ligeledes kan man bruge 10mm kvadrat, hvis man har et betydeligt antal meter fra inverteren til el-tavlen, eller man kabler på vekselstrømssiden, hvor et større kvadrat kabel også er påkrævet.

 

Solfanger

En solfanger tillader udnyttelse i form af termisk energi ved, at konvertere solens stråler til varme. Denne teknologi gør ikke brug af den photo-voltaiske reaktion som solceller gør, og opererer derfor med virkningsgrader i omegnen af 75-90%, alt efter solfangerens kvalitet.

Problemet med solfangere er, at energien er særdeles svær at lagre, da vandet er svært at opbevare over længere perioder, uden det langsomt nedkøles. Man kan med projekter i større skala benytte sig af nedgravede tanke, hvor vandet opbevares i flere forskellige lag alt efter dets temperatur, men det er ikke noget der egner sig alt for godt til et rækkehus, eller en matrikel på en villavej.

 

STC (Standard Testing Conditions)

Standard Testing Conditions er en række forhold, som man tester solceller under, for at bestemme deres effektivitet. Forholdene er som følger:

– Solen skinner direkte ned på panelerne

– Strålerne har en effekt på 1000 Watt pr. m2

– Panelerne holder en konstant temperatur på 25 grader celsius

Forholdene er akademiske, og forekommer ikke i den virkelige verden, men er nødvendige når man skal kunne sammenligne forskellige paneler fra forskellige producenter. Som regel når man ser effektivitetsprocenter på datablade og lign., så er det effektivitet under STC.

Nogle lister derudover deres panels effektivitet under normale omstændigheder, men det er laboratorie-testforholdene, som er den nemmeste metode til sammenligning.

 

Tilskud til Solceller

Et tilskud man får fra el-selskabet, til energi-forbedringer på sin bolig. Det er ikke specifikt til solceller, men gives til mange forskellige vedvarende energi-løsninger, som reducerer husstandens CO2-udslip.

Det er ikke noget man kan få afslag på – man søger bare tilskuddet, venter på godkendelsen, og når så solcelleanlægget er færdigmonteret, så kan man få udbetalt tilskuddet. Det er forskelligt hvor meget man får i tilskud, afhængig af hvilken type forbedring man har lavet. Når vi snakker solceller, så får man 230 kr. for hver af anlæggets kWp. Dermed vil et 6 kW anlæg give et tilskud på 1.380 kr., minus et mindre administrativt gebyr.

NOTE: Bemærk at du skal søge om tilskuddet INDEN du accepterer et tilbud om solceller.

NOTE2: CO2-puljen, som tilskuddet kommer fra, er ikke længere aktuel, og tilskud kan derfor ikke bevilges førend der vedtages en ny ordning.

 

Wafer

I et mono-krystallinsk panel kan man se, hvordan selve panelet er beklædt med et sted mellem 60 og 120 solceller. Små grå-sorte udskæringer af krystallinsk silicium, som skæres ultra-tyndt, og bliver til en såkaldt ‘Wafer’.

 

Watt time (Wh)

En watt time, eller mere almindeligt, en kilo Watt time, beskriver en mængde strøm leveret over en periode.

 

Watt peak (Wp)

Watt peak, til forskel fra Watt time, er beskrivende for en mængde strøm leveret et hvilket som helst øjeblik. Det er ikke strøm leveret over en time, men derimod den effekt som strømmen har på et givent tidspunkt.