Korrekte beregninger under falske forudsætninger

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: Nettoafregning, Nye regler og Lovgivning

“På et tidspunkt tvivlede jeg selv på tallene.”

 – Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Ja, og med god grund, for tallene er og bliver yderst tvivlsomme. Beregningsmetoden er som sådan ikke forkert – man tager nogle forudsætninger, udfylder variabler, og laver en beregning, hvilket er præcis hvad Martin Lidegaard tilsyneladende har gjort. Han har lavet én beregning. En enkelt beregning, baseret på særdeles suspekte forudsætninger, grebet ud af den blå luft, med begrænset basis i virkeligheden. Som nævnt i tidligere indlæg her på bloggen, er forudsætningerne for beregningerne det man klassificerer som nær-perfekte forhold:

 – Tagflade stik syd

 – Tag-hældning mellem 30 og 45 grader

 – Gennemsnitlige, eller flere, solskinstimer

 – Ingen skyggende elementer

 – Ingen ekstra-omkostninger grundet besværlig montage

 – Ingen vedligeholdelsesomkostninger (og intet skift af inverter)

 – Ingen nye afgifter fra net-selskaber eller andre parter

 – 100% finansieret uden lån

 – Husstanden kan selv forbruge 40% af den producerede strøm

Under de betingelser kan tallene sagtens holde og se økonomisk fornuftige ud. Det nævnes ikke i sammenhæng med beregningerne, at ovennævnte forudsætninger er nærmest uopnåelige.

Perfekte placeringer er sjældne

De mange parcelhuse, rækkehuse, villaer osv., er ikke bygget med henblik på, at der engang skulle lægges solceller på taget af dem. Nogen har tagflade mod syd, andre mod øst/vest – og nogle tagflader er sammensat på en måde, så det er nærmest umuligt at dimensionere et fornuftigt anlæg på matriklen. Taghældninger ses i alt fra 5 til 50 grader, og jo længere man afviger fra 37 grader, jo dårligere bliver produktionen. Ligger ens hus derudover på den jyske hede, hvor antallet af solskinstimer ligger under landssnittet, så holder udregningen heller ikke. Tilføj dertil en flagstang, naboens egetræ, en skorsten samt et par ventilationshætter, og så kan du ende op med en produktion forringet med 25-35%.

Hertil kommer pålagte udgifter til håndværkere, fordi der er højt til taget, besværlig adgang, ventilationkanaler der skal flyttes, særligt montageudstyr alt efter tagtype, og man kan blive ved i den dur. Der er ligeledes risiko for, at man på et tidspunkt står over for, at skulle have en fagmand til at efterse et eller andet ved panelerne. I tilfælde af, at det ikke dækkes af garantien, så koster et sådant besøg også lidt, ligesom en ny inverter efter 10-12 år har en betydelig indflydelse på regnestykket.

Som de sidste led i kæden af usandsynlige forudsætninger, så går man ud fra, at el-selskaberne ikke pålægger afgifter/tariffer på strøm produceret af solceller, hvilket allerede ser ud til ikke at holde. Udover det skal man heller ikke regne med lånfinansiering, da man selv med en relativt generøs rente på 3-4%, ender op med en håbløs lang tilbagebetalingstid, hvis man ikke har sparet op til hele anlægget.

Egetforbrugs-procenten er sat to gange for højt

Den sidste og mest enerverende fejl i regnestykket er de famøse 40% af elproduktionen, som regnestykket går ud fra husstanden selv kan bruge. Hvor det tal er fundet henne må guderne vide, men det er ikke fra vores virkelighed – derimod er det kun omkring halvdelen, ca. 20%, som husstanden selv kan bruge af den producerede strøm. Nøglen til god økonomi på den nye ordning er, at man selv kan bruge det meste af strømmen man producerer. Hver kWh man selv bruger, ville man jo have købt til omkring 2,20 kr. Derfor, hvis man kan bruge mindst 40% af sin egen produktion, og så sælge resten til 1,30 kr. pr. kWh 10 år frem i tiden, så kan man snakke om god økonomi, og omkring 10 års tilbagebetalingstid – så længe de andre forhold også er opfyldt og tæt på perfektion mht. retning, hældning, montage osv.

“…vores tal holder.”

 – Martin Lidegaard

Her er en case: en kunde har et forbrug på 5.500 kWh om året. Taget er et typisk gavltag – det hælder dog kun 15 grader, og det bedste sted at montere panelerne er på en stor men syd-øst vendt flade, der afviger omkring 30 grader fra syd. Huset ligger i nordsjælland, så der er lidt flere solskinstimer om året end landsgennemsnittet. Der er en skorsten fra brændeovnen, som rager halvanden meter i vejret, samt en flagstang midt i haven, som begge kaster skygge henover panelerne om morgenen og formiddagen. Kunden vælger et så stort anlæg som der er plads til – et 6,0 kWp anlæg til en samlet pris på 125.000 alt inkluderet, som efter grundige beregninger viser sig at kunne producere 4.900 kWh grundet den halv-dårlige placering, og skyggeforholdene.

Køber vil ikke have perforeret sine tegl, så inkluderet i prisen er også tagkroge, som koster lidt mere, og tager lidt længere at montere. Der medregnes en ekstra udgift i løbet af de første 15 år, til udskiftning af inverter. Køber regner ikke med, at der kommer ekstra afgifter eller lign. fra netselskabets side. Derudover regner han med, at lånfinansiere hele anlægget, hvor han meget fordelagtigt kan låne til 3,25% i banken. Husstandens egetforbrug fastsættes til 20%, da huset står tomt i løbet af dagen, med kun fryser, køleskab, stand-by elektronik og lignende tændt.

Under den nye ordning, hvor der hverken er årsbaseret nettoafregning eller skattemæssige afskrivninger, ligger tilbagebetalingstiden omkring 19-20 år. Det er fuldstændig urealistisk, at tro på salg til private, når tilbagebetalingstiden hedder 20 år. Selv med en nærmest optimal placering, hvis du skal ud og låne til anlægget, og det lykkedes at få et lån på en 3-4%, så er tilbagebetalingstiden minimum 15 år. Selv-finansierede anlæg med gode produktionstal er det eneste, som kan betale sig for private under den nye ordning.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.