
Sådan virker solceller
Trin for trin forklaring...
Sådan fungerer en solcelleløsning |
Trin 1 Solens stråler rammer solcellerne og derved genereres energi/ elektricitet. Selv på en overskyet dag genererer systemet ca. 25 % af det maksimale udbytte. Trin 2 Elektriciteten løber gennem kablet til jævnstrømsboksen, som er en sikringsboks, der beskytter systemet mod overspænding. Trin 3 Ved hjælp af en inverter omdannes jævnstrøm til vekselstrøm. Trin 4 Vekselstrømmen løber til elskabet og herfra til de punkter i huset, der skal bruge strøm. Trin 5 Overskydende strøm løber gennem elmåleren ud i det offentlige net. |