Hvordan skal vi lagre elektricitet i fremtiden?

af Henrik Vester En af de helt store udfordringer vi står overfor de næste par årtier er, hvordan vi skal facilitere den omstilling til grøn energi, som vi de seneste par årtier har taget de første spæde skridt imod. Udvikling og forbedring af nye og eksisterende vedvarende energikilder er selvfølgelig en vigtig del, men vi er ligeledes nød til, at fokusere på effektiv og stabil lagring af energi. Bedre og billigere batterier Batterier i alle afskygninger er en velafprøvet teknologi, som vi i dag bruger i utallige sammenhæng. Det er dog primært mindre enheder (mobiltelefoner, tablets, laptops, værktøj etc.), som nyder godt af batterier, imens lagring af større mængder strøm fra f.eks. solceller er langt sværere at løse med batterier. Vi skal bruge bedre batterier, så man ikke er nød til, at fylde et mindre udhus med energi-lagrings enheder, for at kunne holde på et almindeligt 6 kW solcelleanlægs produktion. Derudover er batterierne nød til at falde i pris, da det ellers vil være umuligt at opretholde en rimelig økonomisk model, når man snakker mindre vedvarende energianlæg. Hvor langt ud i fremtiden vi skal før batterier på mindre matrikler bliver økonomisk forsvarligt skal jeg ikke kunne sige, men der går nok nogle år før vi ser noget til det, ligesom store batteristationer til egentlige sol- og vindkraftværker ligger et stykke ude i fremtiden. Der er imidlertid andre potentielle løsninger , som måske kan opfylde batteriernes rolle. Lagring i salt – koncentreret solenergi Salt er noget vi her på jorden har rigeligt af, og det er både nemt og billigt at udvinde. Det kan måske lyde lidt underligt, at skulle lagre energi i salt, men det kan lade sig gøre af flere grunde. Blandt andet lader det sig gøre, fordi salt kan varmes op til meget høje temperaturer i smeltet form, og kan bibeholde den varme over mange timer, med et minimalt tab. Det betyder, at varmen som opfanges gennem løsninger med koncentreret solenergi, kan gemmes i f.eks. en stor silo, og så udledes på et senere tidspunkt, når der er brug for den. Problemet er her, at det bliver nogle store og tunge investeringer der skal foretages, og til et 6 kW parcelhus-projekt vil det ikke kunne svare sig økonomisk. Der er heller ikke mange, der har plads til en stor salt-tank i deres kælder, eller som har lyst til at have den stående. Lagring i ammoniak En anden form for kemisk lagring af energi er ved brugen af ammoniak. Det er en løsning der er blevet gennemtestet flere gange på laboratorie-niveau, men som endnu ikke er afprøvet på den store scene. Hvis det er en løsning, der kan benyttes i stor skala, så er det absolut interessant; energien kan lagres uden tab over tid, fordi den ikke lagres som direkte varme ligesom med salt. Derudover er det nemt og hurtigt, at udlede energi fra processen, på hvilket som helst tidspunkt. Det er en spændende tankegang, og metoden kan forhåbentlig forbedres og raffineres med tiden, så det bliver et muligt alternativ til lagring af vedvarende energi. Rust og elektrolyse Der er for nylig opnået meget lovende resultater indenfor elektrolyse med brug af rust som katalysator. I stedet for, at bruge nogle af de ædlere og dyrere metaller i elektrolyse-processen (platin, for eksempel), så forskes der i brugen af rust, således processen, og dermed anlæggene til udførsel af elektrolyse, bliver billigere. Hvorvidt det er noget der kan realiseres indenfor en 10 års tid er svært at sige, da det lige nu er på et tidligt udviklingsstadie, men ideen er bestemt lovende. Der er stadigvæk problemet med konverteringen tilbage til elektrisk strøm og det tab der forekommer i den proces, men det er muligvis også noget der snart kommer en bedre løsning på. Uforudseelig udvikling Det er umuligt at sige, hvilke energilagrings-teknologier der er på bedding om f.eks. fem år, og om dem vi sidder med nu, er blevet kasseret som urealistiske og omkostnings-ineffektive. Det står ganske klart, at vi med fokus på vedvarende energikilder er nødsaget til, at finde en måde at lagre energi på, som både er miljømæssig og økonomisk forsvarlig.