Hvilken type solcelle er optimal til erhverv?

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: Erhverv, Store anlæg, Tyndfilm, Generelt

Er der en type solcelle der er bedre end andre? Der er ikke noget rigtig godt svar på det spørgsmål. Hvis én type solcelle var de andre overlegen, så ville den type dominere markedet. Som det er lige nu, har vi tre typer solceller, som alle har deres styrker og svagheder:

Monokrystallinske:

 – Høj ydelse pr. m². Monokrystallinske solceller er individuelt tilpassede wafere af silicium-krystal, som generelt står for de højeste effektivitetsprocenter på markedet.

 – Æstetisk tilfredsstillende. Det er ganske enkelt et mere nydeligt panel at se på, og har generelt et godt og pænt sammensat udtryk.

 – Højere produktionsomkostninger. Dermed ment, at processen hvormed solcellerne fremstilles er mere kompliceret, mere tidskrævende, og forlanger flere ressourcer. Det bliver derudover yderligere dyrere, hvis man skal have den sort-eloxerede aluminiums-ramme og baggrund, som giver mono’erne deres pæne stilrene udseende.

Poly/multikrystallinske:

 – Høj ydelse pr. kr. Polykrystallinske paneler har en højere effekt i Watt pr. investeret krone, end de monokrystallinske, såvel som tyndfilm. Med den klassiske blå plamage af krystal, og de hvide eller grå aluminiums-rammer, så er de genkendelige polykrystallinske paneler bare billigere. De har så også marginalt lavere ydelse pr. m², men med stadigt faldende solcellepriser, især på polykrystallinske, så er det her vi nok skal kigge efter paneler til erhvervslivet.

 – Lave produktionsomkostninger. Som ovenfor, så er selve produktionen af krystallen billigere og knap så omstændig, som med de monokrystallinske, hvilket er grundlaget for de meget lavere priser pr. Wp.

 – Kan virke skæmmende. Det er absolut ikke den mest populære solcelletype for private, da det blå og grå-hvide miks ikke går så fantastisk godt i spænd med f.eks. et rødt tegltag. Multi/Poly’er er ikke kønne at se på, uanset hvilken ramme man så giver dem, og det er trods alt noget man skal beskue de næste 25-40 år.

Tyndfilm:

 – Uniformt og rent æstetisk udseende. Tyndfilm er imponerende flotte, både i forhold til Poly og til Monokrystallinske solceller. Det er en mere eller mindre ubrudt sort flade, som ser godt ud på de fleste overflader.

-Velegnede til integration i f.eks. facader/vinduespartier. Tyndfilm kan også fungere godt imellem glas, så det fungerer som både en facade/vinduesparti, plus det generer en vis mængde strøm, og lukker en forudbestemt mængde lys ind i lokalet. Her har tyndfilmen også den fordel, at den er bedre til at håndtere skæve indfaldsvinkler af sollys, så monteret lodret på en facade, taber de ikke nær så meget effekt som mono og poly-panelerne.

-Lav ydelse pr. m². Tyndfilm er stadig ikke oppe på niveau med mono og polykrystallinske solceller, og har stadig en effektivitet der halter en 4-6% bagud. Det betyder man skal bruge en større flade, for at generere samme mængde strøm.

Så hvad er optimalt når man snakker solceller til virksomheder?

Generelt når man snakker erhverv og solceller, så kommer de polykrystallinske som oftest til deres ret, da de umiddelbart er de højest ydende pr. krone i anskaffelsesomkostninger. Ulemperne kva deres mindre end pæne udseende er noget de fleste virksomheder nemt kan ignorere, og derfor taler fordelene for poly’erne.

Udenfor industrikvarteret

Vi har i Danmark ikke nogen betydelig tradition for, at samle al erhverv i bestemte områder, særligt da vi støt og stadigt bevæger os væk fra, at være en industri-tung nation. Vi har relativt mange iværksættere og små entreprenører, der eksempelvis starter mindre virksomheder hjemmefra, eller som har erhverv i bygninger, som ligger steder med en høj andel private boliger omkring sig.

Det er på ingen måde hensigtsmæssigt, hverken for nabolaget eller for ens forretning, hvis man vælger, at skæmme sit hustag med grimme iøjefaldende polykrystallinske solceller. Her er det så pludselig de sorte monokrystallinske, der måske ville være bedre egnet, på trods af den lidt højere pris.

En helt anden situation kunne være, at man har en større virksomhed, f.eks. kontorbygning, med store sydvendte vinduespartier. Her der mulighed for, at integrere f.eks. tyndfilmsceller ind i glaskonstruktionen, og dermed kombinere produktion af strøm med den bivirkning, at solcellematerialet i vinduerne forhindrer for meget lys i, at trænge ind på kontoret, hvilket i sidste ende kan have en gavnende effekt på indeklimaet.

Løsningerne står i kø

Mulighederne for solceller er mange, og løsninger bør individualiseres, for at sikre sig det bedste anlæg, som producerer bedst muligt, og som vælges og dimensioneres efter forhold og behov.

Du kan kontakte Energi og Sol her, for at påbegynde en uforpligtende proces af samtaler og tilbud. I sidste ende skal vi sørge for, at lige netop jeres solcelleanlæg bliver ‘det rigtige’, tilpasset jeres ønsker/behov, samtidig med, at vi fastholder et fornuftigt regnestykke, med tilbagebetalingstid omkring 4-6 år.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.