
AC/DC-relæ
Hvilken type solcelle er optimal til Danmark?
Solceller kan opdeles i to hovedkategorier:
Monokrystallinske og polykrystallinske solceller.
Monokrystalinske solceller produceres af et enkelt krystal, som trinvist udvides til en krystalstang med en diameter 22,5 cm. Denne proces er tidskrævende, og kan til dels sammenlignes med den metode hvorpå stearinlys produceres. Den færdige solcelle kaldes en ”Wafer”, og den fremskaffes ved, at man skærer skiver på bare 0,02 cm i tykkelse af krystalstangen, som så bliver til individuelle celler. Herefter poleres de færdige solceller, før de sendes til næste led i processen, som typisk indebærer at cellerne, de såkaldte ”Wafers”, sendes til en producent, som monterer dem på en plade i en hermetisk lukket rammer – hvorved du så får et solcellepanel.
Alternativt kan solceller produceres ved at lade flere krystal stænger vokse sammen; denne proces fremstiller polykrystallinske celler. Den polykrystallinske produktionsmetode kan ligeledes sammenlignes med stearinlys, men hvor der anvendes 10 væger på samme tid for at reducere produktionstiden. Metoden er mindre tidskrævende og således billigere, men der er betydelig forskel i de færdige solcellers levetid, såvel som deres effektivitet.
Monokrystallinske solceller er således de dyreste. Fordelen er, at de har en effektivitet på ca. 15-18% i mod polykrystallinske, som typisk har 12-15 %.
Et færdigt monteret solcelleanlæg med en effekt på 6 kWp (kilo Watt peak) med monokrystallinske solceller vil derfor kræve betydeliget mindre plads i samenligning med et anlæg med samme effekt, som består af polykrystallinske solceller.
Herudover er den forventede levetid på polykrystallinske omkring 15 til 20 år (150.000 timer), hvorimod monokrystalinske solceller har en forventet levetid på 30 år (250.000 timer). Effekten af polykrystallinske solcelle paneler ligger på 165-200 Wp, hvor effekten af monokrystalinske solcellepaneler løber fra 200Wp og derover.
Energi og Sol anbefaler monokrystalinske paneler, som er testet og plus-sorteret fra fabrikken, hvilket betyder alle panelerne kommer med certifikat på, at de kan yde minimum deres angivne Wp værdi, plus 0-3%.
Derudover benytter vi os af solcellepaneler, som er designet til at modstå det danske vejr, hvor vi jævnligt har plus grader om dagen og frostgrader om natten. Hvis rammen ikke er designet til disse vejrforehold, vil der før eller siden forekomme frostsprængninger i rammen eller i isoleringen, hvilket tillader fugt at trænge ind i panelet, hvorefter det bliver defekt. Et solcelle panel kan ikke repareres – det skal udskiftes, hvis det er defekt.
Grundet Danmarks geografiske placering står solen lavere på himlen end den gør i det sydlige Europa. Særligt om vinteren står solen meget lavt, hvilket stiller store krav til overfladen på de enkelt solcellepaneler.
Også derfor anbefaler vi paneler med glas, som har et lavt jernindhold, hvilket væsentligt optimerer el produktionen og minimerer refleksionen, således at mere UV lys kan trænge igennem glasset, og blive konverteret til strøm.
Kontakt Energi og Sol i dag for at få mere information om dine muligheder for anskaffelse af solceller.