Fronius

af Mikkel Danholm AlbrechtsenEnergi og Sol på Facebook

Fronius

“Shifting the Limits”

         

Fronius blev etableret umiddelbart efter anden verdenskrig, og etablerede sig som en solid producent af svejseudstyr, og udvikler af nye løsninger indenfor batteri-opladning.

Sloganet “Shifting the Limits” skal signalere den nyskabende og innovative målsætning, som Fronius har sat for alle sine divisioner. Da de i starten af halvfemserne går ind i solcelleindustrien, er det med ambitioner om, at skabe effektive og solide invertere.

  Etableret 1945  
  Ansatte 3.250 på verdensplan  
  Hovedsæde Pettenbach, Østrig  
  Forretningsområder: Svejseteknologi  
    Batteriopladere  
    Invertere  
  Omsætning (2010) € 499 mio.  
       

Med et bredt udvalg af produkter til både små private anlæg, og til større industrianlæg, har Fronius etableret sig som verdens næst-største inverter-producent, kun overgået af SMA. De eksporterer 95% af deres produktion ud af Østrig, og har etableret forhandlere i mere end 60 lande verden over – bl.a. også i Danmark. De står som én af de producenter, der har de korteste leveringstider af invertere i Danmark; hvor man hos nogle leverandører oplever ventetider op mod et halvt år på visse enheder, så leverer Fronius sjældent senere end ugen efter bestilling.

Med et så stærkt brand, og en kvalitetskontrol efter østrigske standarder, så er Fronius absolut en leverandør man kan føle sig tryg ved, både hvad angår rettidig levering, såvel som evnen til, at opfylde de udstedte garantier.

Inverterne (Vekselretterne)

Inverterne fra Fronius udmærker sig bl.a. ved, at du altid kan finde en passende enhed i deres IG Plus eller IG TL serier, hvis ydelsen på anlægget ligger mellem 2,5 og 12,5 kWp. Med de mange forskellige trin af invertere i Fronius’ portefølje, kan man næsten altid lave en passende kombination af en eller flere invertere, der passer til netop det anlæg, der opfylder dine ønsker og behov.

Selve enheden er en ganske markant større ‘kasse’ end gennemsnitsinverteren. Fronius bruger deres erfaring fra svejseindustrien og deres egen-udviklede teknologi indenfor batterier, og laver meget solide og robuste enheder, hvis fysiske overdimensionering gør, at flere års el-produktion slider mindre på enheden. Det giver en stabil og effektiv produktion – også på meget varme dage, hvor inverteren nemt nedkøler sig selv via hermetisk lukkede ventilationskanaler, der forhindrer støv og fugt i, at trænge ind i enheden.

Du kan se en liste over godkendte invertere fra Fronius her på siden.