Endnu nyere regler for solceller

af Henrik Vester Det må være hylende morsomt, at lave nye love og regler; i hvert fald hvis man hedder Martin Lidegaard, for han kan da slet ikke få nok af, at indføre, ændre og ændre igen på lovgivningen omkring solceller. Man nåede jo knap nok at læse den nye solcelleaftale færdig, før man kunne starte forfra, og begynde at læse de seneste ændringer og tilføjelser til loven. Hvorfor nye ændringer igen? Som det er blevet rapporteret flere steder, så har der floreret mange rygter om monster-solcelleparker. Kæmpe projekter til beløb omkring 300 millioner kroner er der blevet spekuleret i. Flere professionelle solcelle-investorer, som også har etableret kæmpe-anlæg i andre europæiske lande, har øjnet de økonomiske muligheder i den nye danske solcelle-aftale. Her opstår problemet så, idet målet for 2020, såvel som målet for hvornår reglerne skal revideres, er henholdsvis 800 mW, og 500 mW. Med 420 mW allerede installeret, så vil solceller til en værdi af 300 millioner langt overstige grænsen for mulig ændring af reglerne. En glimrende undskyldning for, at foretage pludselige rettelser i, og tilføjelser til, lovgivningen. Spildte ressourcer Der har været fart på i solcelle-branchen for, at finde ud af hvordan vi kan fortsætte med et nogenlunde rimeligt forretningsgrundlag, og stadig kunne bidrage til Danmarks målsætning for vedvarende energi og nedbringelse af CO2-udslippet. De seneste 5-6 måneders arbejde som de tilbageværende aktører i branchen har udført, er nu mere eller mindre spildte timer og penge. Det er én ting, at varsle ændringer fra en bestemt dato, men at klima-ministeriet på den måde går ind og straks-indfører drastiske ændringer i solcelleaftalen, er fuldstændig vanvittigt. Hvor er retssikkerheden? Hvordan kan man med rimelighed gå ind, og destruere en branche på en sådan måde, uden at krænke retssikkerheden? Solceller er som bekendt en energikilde der, ligesom vindmøller og så meget andet vedvarende energi, kun gøres muligt via en vis mængde statsstøtte, da prisen for den producerede strøm simpelthen er for høj i forhold til f.eks. kul-baseret energi. Så når man går ind og sætter en bestemt støttesats for, hvor meget man vil betale for CO2-fri energi, så er det klart vi som solcellefirma går ind, og beregner ud fra det tilskud, og tilpasser forudsætningerne derefter. At man så godt et halvt år efter reglernes annoncering går ind og kvæler samtlige projekter med et nyt addendum, som ødelægger det for alle størrelser jord-monterede anlæg, det er fuldstændig uhørt. En ringe og løgnagtig løsning Det er jo efterhånden ikke noget man ikke er vant til, når man arbejder med salg af solceller. En minister der gang på gang fanges i, at stikke direkte løgne og fabrikere tal ud af den blå luft – ja man burde måske have forudset, at han ville lave sådan en cowboy-ændring i reglerne, ligeså snart det endnu en gang viste sig, at der var blevet regnet galt. At fremstille en påstand om, at solcelleanlæg monteret på jorden er billigere end anlæg monteret på tagflader, er på ingen måde sandheden. Ikke nok med det, så ændres satsen for de jordmonterede anlæg til niveauet fra før de nye regler trådte i kraft – samme takst som har lagt markedet for solceller til erhverv øde de seneste årtier. Der findes flere gode løsninger andre steder i Europa, som man nemt kunne have brugt, til fordel for den totale ødelæggelse af jord-monterede anlæg. F.eks. kunne man have indført krav om en bestemt afstand mellem hvert 400 kW anlæg, således man ikke kunne placere 100 store anlæg side om side, på ét stort stykke land. Ligeledes kunne man have begrænset tilskuddet til store solcelleparker finansieret af de samme mennesker, således at enkelte interessenter ikke kunne stå bag 100 el-producerende anlæg á 400 kW hver, og på den måde omgås lovgivningen.

Er solcelle-døden en realitet? Nej. Danmark har absolut ikke set det sidste til solceller, selvom det nu både er private husstande og jord-monterede anlæg generelt, der har måttet tage foreløbig afsked. Der er stadig et enormt solcelle-potentiale for virksomheder, som på den ene eller anden måde har tag-arealer til solceller. Økonomien er sådan set betydeligt bedre for f.eks. et kontorhotel, da den producerede strøm kan gå til dækning af egetforbruget, hvilket som regel betyder en besparelse pr. kWh omkring 1,70 kr. pr. kWh, i stedet for tilskudssatsen på 1,30 kr. pr. kWh. Der er derudover væsentlig færre hensyn at skulle tage, når man monterer på tagflader. Der skal bruges mindre udstyr til montagen, der skal ikke bores ned i jorden eller støbes fundamenter, og inverterne kan stå inde i det hus der monteres på, så det ikke nødvendiggør f.eks. et teknik-skur eller lignende. Man skal også have i tankerne, at man ikke behøver benytte en lille hektar jord, men i stedet sætter solcellerne et sted, hvor pladsen alligevel ikke blev brugt til noget. Selvom en hektar ikke koster synderlige penge, så er der stadig udgifter og vedligeholdelse, som man ikke har med et tag-monteret anlæg.