
Danfoss
“Making modern living possible” |
Danfoss er et særdeles velkendt navn her i lille Danmark, og det er nemt at identificere sig med deres produkter. Nok særligt termostater, som i mange tilfælde har Danfoss’ navn stående på dem, og derudover forskellige løsninger for regulering af kulde/varme. Et lidt nyere forretningsområde for Danfoss er invertere til solcelleanlæg, som de for nylig er gået ind i, og har haft stor succes med. | Etableret | 1933 | ||
Ansatte | 23.400 på verdensplan | |||
Hovedsæde | Nordborg, Danmark | |||
Forretningsområder: | Temperaturregulering | |||
Køleanlæg | ||||
Invertere | ||||
Omsætning (2011) | € 4,5 mia. | |||
Danfoss grundlægges i 1933 af Ingeniør Mads Clausen under navnet Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik, med en mindre produktion af automatiske ventiler til køleanlæg. Med en beskeden begyndelse på et improviseret værksted på sit loftværelse i Nordborg, lykkedes det Mads Clausen at vækste og bygge en virksomhed op, som dags dato står som en af landets største virksomheder – en sand industrigigant, med et godt ry og rygte, både inden- og udenlands. Danfoss er efterhånden repræsenteret i over 60 lande, og havde pr. 2011 en omsætning på 4,5 milliarder Euro, svarende til små 33 milliarder kroner. Firmaet råder over i alt 23.400 ansatte, og har efterhånden etableret sig på talrige markeder indenfor køle-anlæg, automatiseret temperatur-regulering, varmepumper og adskillige andre produkter indenfor samme kategori. Det gør alt andet lige udstedte garantier så meget nemmere at stole på, når der ligger et veletableret brand bag garantien, som man kan stole på vil være der om 10 år, og som har interesse i, at virke troværdige og ærlige, i forhold til opretholdelse af udstedte garantier. Invertere Danfoss blev pludselig en relevant virksomhed for solcellebranchen, da de fik succes med produktion af invertere (vekselrettere), til konvertering af solcellernes producerede jævnstrøm, til brugbar vekselstrøm. Med store internationalt veletablerede konkurrenter som Fronius og SMA, så er det alligevel lykkedes Danfoss at sætte sig på en betydelig markedsandel for invertere. Særligt nu hvor det danske marked har taget fart, og solcellebølgen er rullet over os. Med deres danske brand, og viden om at man, ved køb af Danfoss produkter, hjælper med at skabe danske arbejdspladser, så har Danfoss opnået stor succes, særligt med deres nye generationer af DLX og TLX invertere, som er henholdsvis med og uden transformer. Det er også en kraftigt beroligende faktor, at man skal til et dansk firma, hvis garantien på en inverter skal indfries, og man skal have en ny enhed tilsendt. Derudover har man også her med en virksomhed at gøre, som har en stor produktion af varer udover invertere, og hvis primære omsætning ligger fordelt på flere andre markeder. Du kan se en liste over godkendte invertere fra Danfoss her på siden.