AC/DC-relæ

Antal soltimer i Danmark

Skrevet d. 28. januar 2013

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: Klima/Co2Effektivitet

Solstråler

Selvom fokus måske er flyttet over på solceller til erhverv, så er der én ting, uanset privat- eller erhvervskunder, som er ens for alle, og absolut nødvendigt, og det er solskin. Dansk Meteorologisk Institut definerer en solskinstime som “en time hvor solen skinner med en effekt på 120 Watt pr. m2“. Det er selvfølgelig et lidt abstrakt begreb, og ikke umiddelbart nemt at forholde sig til antal Watt pr. kvadratmeter, men det giver en brugbar forudsætning til udregning af potentiel produktion, alt efter hvilket postnummer man befinder sig i.

Stor forskel på kyst og indland

Det er absolut ikke uden betydning, hvor i landet man befinder sig, når vi snakker solskinstimer. Skyer har det med at trække ind over land og forblive fanget der, hvilket betyder mere skygge og færre Watt pr. kvadratmeter over året.

Det betyder dermed også, at kystområder har en del flere soltimer. Det ses blandt andet både på Skagen og på Bornholm, hvor antallet af soltimer kan være 10% højere end f.eks. midtjylland, hvor der bare er mere gråt vejr end gennemsnittet.

Hvad end det er solceller til private eller solceller til f.eks. landbrug, så er der ikke så meget man kan gøre for, at udligne den geografiske forskel. Nogle områder har bare bedre forudsætninger end andre, og det siger sig selv, at en virksomhed baseret i Rønne, får bedre produktionstal fra solceller, end et identisk solcelleanlæg monteret på en virksomhed i Herning.

Støt stigende antal solskinstimer

I perioden 1980-2011 har antallet af gennemsnitlige solskinstimer været støt stigende, og der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at vi får mindre solskin på den nordlige halvkugle. Det er selvfølgelig ikke noget vi umiddelbart kan tage med i de økonomiske beregninger for solcelleanlæg til erhverv, men det er muligvis noget, der kan give et par procent bedre ydelse set over anlæggets første 25 år.

Solcelle-effektivitet har stor betydningMonokrystallinsk panel

Effektiviteten af selve panelet har selvfølgelig stor betydning. Effektivitetsprocenten for det enkelte solcellepanel indikerer hvor meget af hver enkelt soltime der rent faktisk konverteres til strøm. Hvor meget ens post nummer så end har indflydelse på årsproduktionen, så er det ikke en stor nok forskel til, at retfærdiggøre et ringere billigt panel med lav effektivitet.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.