Afklaring af regler omkring nettoafregning for solcelleanlæg

af Mikkel Danholm Albrechtsen

Kategorier: Nettoafregning, Erhverv, Afskrivning/SKAT, Tilskud

Fuld stop for årsbaseret nettoafregning

Der er ikke noget at rafle om; nettomålerordningen som vi har kendt den er stendød. Pr. 19. november blev det nødvendige lovforslag vedtaget, og nettoafregning var hermed fortid, medmindre man havde fået aftale om solcelleanlæg på plads inden skæringsdatoen. Begrundelsen for lovændringen var blandt andet, at det var blevet for lukrativt at investere i solceller, og at man spåede solenergi-målet for 2020 opnået allerede ved udgangen af 2012.

Dette er på sin vis sandt – men i stedet for at se på ‘problemet’ som helhed, gjorde man nettomålerordningen til syndebuk. Nettomålerordningen har aldrig fejlet noget – den udførte sit simple job, hvilket var at sørge for, at en husstand, som investerer i et solcelleanlæg til dækning af dennes årlige forbrug, kunne få glæde af den producerede strøm hele døgnet rundt, og ikke kun i øjeblikket den blev produceret.

Nettomålerordningen fortsætter! ( – Klimaminister Martin Lidegaard )

Ja, det gør den… på timebasis. En lille belejligt udeladt detalje fra flere af klimaministerens offentlige udtalelser. En detalje, som helt og aldeles fjerner enhver form for fidus der var ved nettomålerordningen til at begynde med, nemlig muligheden for at gemme strøm skabt i den lyse sommer, til senere brug i den mørke og p.t. kolde vinter. Det var det, som afregning på årsbasis gik ud på, og det løste alle de økonomiske problemer med solceller.

Så hvad betyder timebasis i modsætning til årsbasis? I teorien fungerer det sådan, at hvis solen skinner fra en skyfri himmel mellem kl. 13:00 og 13:30, men det pludselig bliver overskyet mellem 13:30 og 14:00, ja så kan man bruge den opsparede strøm fra den solrige halve time, til at drive ens el-apparater den overskyede halve time – hvorefter regnestykket udlignes, og enhver optjent Watt time du ikke nåede at bruge, bliver sendt til dit el-selskab, til en pris på kr. 1,30/kWh – en absolut ufordelagtig pris, anlæggets anskaffelsessum taget i betragtning.

For mange fordele

Der var ganske enkelt tale om et, om end tilfældigt, sammenfald af for mange økonomiske incitamenter til, at investere i solceller.

Tilskud fra el-selskabet: For at forbedre og generelt sænke Danmarks energiforbrug, er el-selskaberne forpligtet til, at give tilskud til energiforbedringer på din bolig, herunder også solceller. Tilskuddet udgør omkring 1.400 kroner for et 6 kW anlæg, og alle kan få det.

Bolig-job pakken: Et fradrag som gør, at man som kunde kan få dækket arbejdslønnen ved monteringen af solcellerne, op til 15.000 pr. voksen i husstanden. For to voksne og et bolig-job fradrag på 30.000, svarer det til lige under 10.000 kr., efter det har været et smut forbi selvangivelsen. Det er dog ikke muligt, at kombinere bolig-job pakken med den regnskabsmæssige metode, hvor man afskriver hele anlægget.

Spotpriser på solceller: Da nettomålerordningen, (med afregning på årsbasis), først blev vedtaget og afprøvet mellem 2005 og 2010, kunne det stort set ikke betale sig at købe solceller, på trods af muligheden for, at gemme strøm fra sommer til vinter, grundet de høje priser på solcellepaneler. Man kunne ikke umiddelbart forudse, at solceller skulle falde så kraftigt i pris, at de på to-tre år fik deres priser reduceret med over 50%. Fra 250.000 til 120.000 for et 6 kW anlæg, gjorde pludselig at der var god økonomi i solceller.

Skattemæssige afskrivninger / virksomhedsordning / 115% afskrivning: Et væld af økonomiske fordele, som aldrig var tiltænkt private kunder. Mulighed for, at afskrive 25% om året af anlæggets anskaffelsessum, gjorde tilbagebetalingstiden endnu kortere  end den allerede var. Den blev yderligere forkortet, da reglen om 115% afskrivning blev vedtaget. Det reglement, oprindelig tiltænkt virksomheders investering i nye driftsmidler, kunne også bruges på solcelleanlæg.

Omkostningsfri nettoafregning: Nettomålerordningen med afregning på årsbasis. En fabelagtig idé, som skulle have haft lov til at stå alene, uden alle skattefordelene. Det havde givet rimelige tilbagebetalingstider, og mere fornuftige regnestykker, som ikke ville have blæst markedet op i så høj en grad. Derudover var ordningen omkostningsfri, på den måde, at det var gratis at tilmelde sig, og el-selskaberne opkrævede ikke penge for, at deres kunder var tilmeldt nettoafregning.

Alt i alt var der et hav af faktorer, som alle bidrog til, at solceller blev en overordentlig lukrativ forretning. Med perfekte forudsætninger, kunne man opnå tilbagebetalingstider omkring 5-6 år, og det for et anlæg der holder over 30, resulterende i et enormt godt resultat over 20 år. Har man derimod et øst/vest-vendt tag, med en flagstang mod nord, et par nåletræer mod syd, og man skal ud og lånfinansiere 100% af anlægget, så hedder tilbagebetalingstiden pludselig 12-15 år på den såkaldt “alt for gode” ordning.

Det betyder de nye regler i praksis

Det er ikke alt for opløftende for private husejere, når man ser på fakta omkring tilbagebetalingstider med de nye regulativer. Her snakker jeg om egentlige fakta baseret på reelle tal og udregninger, til forskel fra regeringens lettere uldne beregninger.

Det hedder sig i regeringens udspil, at det stadig kan være profitabelt, at investere i solceller som privat husejer. Ja, hvis du har en tagflade stik syd, med 35-40 graders hældning, ingen skygger, ingen lånfinansiering og ingen besværlige montageforhold. Med et sådant perfekt setup, som på den gamle ordning gav 5-6 års tilbagebetaling, kan du på den nye ordning få en tilbagebetalingstid på omkring 10-12 år, forudsat du ikke skal skifte inverter i den periode, samt ikke har nogen vedligeholdelsesomkostninger ved anlægget eller inverteren.

Som tilmeldt på den nye ordning, får man timebaseret nettoafregning, hvilket i princippet er en totalt ligegyldig ordning. Der er ikke meget fidus i det, så stort set alt hvad man ikke bruger bliver solgt til elselskabet, for 1,30 kr./kWh. Skal man så købe det tilbage, så bliver det til markedspris, p.t. omkring 2,20 kr.  Med ikke optimale placerings-forhold kan det blive en dyr forretning,  hvilket betyder en ikke så favorabel investering, som hurtigt kan tage 20 år at betale tilbage, hvis man også skal ud og helt eller delvist lånfinansiere anlægget.

Flere indlæg af Mikkel Danholm Albrechtsen.